Så skete det. Vi begav os på en af de smukkeste strækninger i verden. Highway 1 i California. Vi kørte fra et solbeskinnet Los Angeles, med temperaturer på 30-35 grader. Rigtigt sommervejr. Mustangen's tag var selvfølgelig nede, og vi kørte gennem smukke bjerglandskaber fra det nordlige LA, hvor Resada lå, ned mod highway 1, som smyger sig langs kysten. Så snart vi ramte highway 1 faldt temperaturen til 20-22 grader. Brrr....op med taget, men udsigten var nu god alligevel. Vi kørte nemlig mod Malibu, stedet hvor mange af de store Hollywood stjerner resider i gigantiske luksiøse huse, med Porsher og Ferrarier parkeret ude foran. Vi holdte et hvil ved Malibu Beach, hvor vi så en rigtig amerikansk familieudflugt hvor den stod på baseball. Hmm...rigtig amerikansk :-) Derefter gik turen til den danske smørklat i USA; Solvang. Her kan man opleve lidt danskhed midt i de store stater. Vi lod os lokke, og efter en lille rundtur i byen, måtte vi bare have frikadeller, så vi gik på dansk restaurent. Der var stort set kun dansk mad over hele byen. Vi kørte videre nordpå, og nød det smukke bjerglandskab. Da timen blev sen, rettede vi kursen mod et af lonely planets anbefalede Hostels i Cambria, en lille by ca midt mellem LA og SFC. En hippiedame mødte os i døren, med den kedelige medelelse, at der var fuldt booket, men vi kunne prøve et motel i midtbyen med nogenlunde samme priser. Da vi ankom til motellet, løb det os koldt ned af ryggen. Motellet lignede noget fra en gyser-film, øde, forladt og nedslidt. Da vi havde besluttet os for at spare lidt på budgettet, valgte vi alligevel at se værelserne, og det så faktisk ganske hyggeligt og nydeligt ud. Da vi stadig havde jetlag i blodet, gik vi tidligt til ro.

Vi nyder at Mustang'en er convertible

Rigtigt amerikansk baseball-hygge

Danskehed midt i USA - Solvang

Restaurenten hvor de servede "smorgaasbord" :-D
(Da vi spurgte til navnet, forklarede han at det var et meget berømt dansk frokostbord)

Niels med Malibu i baggrunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar