mandag den 31. august 2009

Cambodia and Cambodians - Our kind of people and country

Søndag d 16/8

Flyveturen fra Malaysia til Cambodia tog kun 2 timer, og vi ville lande kl. 8 om morgenen, lokal tid. Da flyveren begyndte at bevæge sig ned gennem skyerne dukkede det cambodianske landskab op. Ved første syn, lignede landskabet én stor mudderklat, og det var tydeligt at Mekongflodens vandstand var meget høj. Så langt øjet rakte var der vand, vand og atter vand. Da flyveren nærmede sig jorden, for at lande, havde man stadig fornemmelsen af, at lande direkte oven på vandet ! Med det sædvanlige bump, efterfulgt af hvinende bremsere, landede flyet dog sikkert og tørt på landingsbanen. Vi trådte direkte ud i et ufatteligt smukt og meget flat cambodiansk junglelandskab. Varmen var ikke så uudholdelig som i Malaysia, men føltes mere tør. Lufthavnen i Siem Reap var lille, og vi fik hurtigt købt et visa, og kom lige så hurtigt gennem paskontrollen.

Da vi havde hævet penge, trådte vi ud i ankomsthallen, og det første vi fik øje på adskillige ventende tuk-tuk drivere. Hver især stod de med skilte, med de ankommende rejsenes navne på. Da vi bestilte vores hostel på nettet, fik vi en gratis afhentning i lufthavnen med i købet. Vi fik hurtigt spottet vores skilt, lyserødt og med store sirlige bogstaver stod der skrevet; Niles Woersaaa. Manden eller drengen der holdte skiltet, var ikke højrere en 160 cm, og vi skød ham til at være ca 17-18 år. Han hilste genert på os, og viste os ud til hans ventende tuk-tuk. En tuk-tuk er en knallert eller scooter, hvor der er sat en påhængsvogn på. Selve påhængsvognen er overdækket og man kan sidde i ro og mag, og nyde køreturen, der dog til tider kan være en smule nervepirrende, da man benytter begge sider af vejen for at komme frem – Vel og mærke med modkørende trafik ! Køreturen fra lufthavnen til vores hostel var vidunderlig. Der var trafik – men mest scooter og cykler og kun få biler. Der var støj – men på en rolig og dæmpet måde. Man kunne høre folk der snakkede, børn der råbte,små-larm fra byggepladser, hvor det meste af arbejdet foregik pr. håndkraft. Man følte sig lidt hensat til en anden tid. 1960'erne kunne godt have set sådan ud.

Vi ankom til vores hostel, der lå i en rolig gade, 5 minutters gang fra Siem Reap centrum. Hostellets genbo var Mekongfloden, der dovent drev forbi i skyggerne af palmer og små lave frugttræer. Inde på hostellet blev vi mødt af 3 små kønne cambodianske piger – de var ikke højere end 150 cm, men var alligevel min. 20 år gamle. De var super søde, og meget snakkesagelige. På gerokkent engelsk, spurgte de til hvor vi var fra, og der gik ikke 5 minutter, uden en af dem med et stort smil spurgte Signe; "You okay lady ??". Efter en god morgenmad, western style, blev vi vist op til vores værelse, der var lå på 2. sal ud til vejen, og med udsigt over Mekongfloden. Værelset var virkelig lækkert, efter asiatiske standarder. Der var en stor dobbeltseng, små sengelamper med lys-kontrol, aircondition, badeværelse med varmt vand 24 timer i døgnet (en sjældenhed i asien), anti-stress bruser, og 28 tommers normalt tv, med tilhørende dvd-afspiller. Værelset var indrettet med utrolig flot lokal kunst, som kronen på værket. Alt dette fik vi til den nette sum af kun 150 kr pr nat !! Da vi havde været oppe siden kl 4, smed vi os på sengen og fik os en 2 timers morfar i det kølige værelse.

Da vi vågnede igen, holdte vores tuk-tuk driver og ventede på os. Tilsyneladende fik hvert par gæster, tildelt deres egen driver, under hele deres ophold på hostellet. Vi steg ombord i tuk-tuk'en og bad ham om, at give en rundtur i Siem Reap. Byen var ikke for stor, ikke for lille – men lige tilpas. Vi fik set de lokale's søndagstilflugtssted lidt uden for byen, hvor de nød deres, formentlig eneste – fridag i selskab med familen. Tusindvis af scootere var parkeret i vejsiden, og små intermistiske telte var slået op, og under dem, nød de diverse lokale retter i skyggen. Længere inde i midtbyen, var der masser af liv, lokale markeder hvor alt fra kunst til kød blev handlet. Overalt i små snævre, mudrede sidegader, var der butikker af den ene aller anden art – Og overalt blev der tilbudt massage. Prisen steg propertionalt med lokationen ! Massage midt i Siem Reaps nat marked kostede 2 dollars for en time, mens 1 times massage i fine, airconditionerede omgivelser kunne koste en, helt op til 20 dollars – Stadigvæk billigt efter europæiske standarder. Vi glædede os til at udforske byen nærmere, og de nærliggende verdemsberømte Angkor Wat templer de følgende dage.

Vores private tuk-tuk driver; Suka, hentede os i lufthavnen

Vores dejlige værelse på Rosy Guest House.

Stort afslapningsområde uden for vores værelse.


Niels nyder udsigten fra vores "private" balkon

Udsigten fra vores Balkon - En hyggelig gade, med liv - og mekongfloden i baggrunden.

torsdag den 27. august 2009

Kuala Lumpur Malaysia - Spændende - men larmende storby

Torsdag d 13/8 – Søndag d 16/8

Vi landede tordag morgen kl 7 til 35 graders varme, og en luftfugtighed på tæt på 100 %. Uden for lufthavnen blev vi mødt af et inferno af taxa og buschauffører som alle prøvede at få dig ind i netop deres køretøj. Vi valgte en sød og høflig taxachauffør, og efter et par minutters forhandling, fandt vi frem til en rimelig pris. Kuala Lumpurs lufthavn ligger 45 km uden for byen, og det tog 1½ time at tilbagelægge den strækning. Traffiken var ufattelig. Kø efter Kø, og blihornet blev brugt lige så ofte som blinklysene. Vores hostel, som var meget basis, men rent, lå inde i et meget berømt, men fattigt markedskvarter, kaldet Chow Kit. Der var boder overalt, hvor mang kunne købe alt fra fake Gucci tasker, skinnede Rolexure til stegte kyllinghjerner. Flere steder kunne man sågar købe levende slanger ! Lugten emede af karry og de asiatiske frugter Kwelli, som tilsydeladende smager fantastisk, men har en grel, rådden lugt. Overalt omkring markedet knejsede enorme, faldefærdige etagebyggerier, hvor fattige malaysiere tilbragte deres sparsomme fritid sammen med deres store familier i små 2 værelseslejligheder og toiletter på gangen.

Kuala Lumpur er en enorm by med millioner af køretøjer. Luftforureninger hænger derfor over byen som en dyne, og det er næsten uudholdeligt at gå rundt på fortorvene ved de store gader. De næste dage brugte vi på at se flere af Kuala Lumpurs seværdigheder, så som verdens næsthøjeste skyskraber Twintowers, The golden triangle, som er underholdningskvarteret i KL, og selvfølgelig Chinatown, hvor alt, ifølge sælgerne er 100 % ægte – selv de kopierede DVD-film !
Vi fik dog hurtigt for meget af støjen og larmen i Kuala Lumpur, og glædede os derfor til at komme videre til Siem Reap i Cambodia.

Kuala Lumpur by night - Twin towers med lys i baggrunden.

Vores værelse på hostellet - med en af de mange katte på besøg..

Kuala Lumpur skyline

Twin towers tæt på - Verdens næsthøjeste skyskraber..

En lille oase midt i alt virvaret - Park bag Twintowers


Monorail gør det nemt at komme omkring

Signe venter med længsel på næste afgang...

Niels i Chinatown

Indgangen til Chinatown

Vores hostel - midt i det hele - 4.sal - ved banneret...

Sydney down-under

Søndag d 9/8 – Onsdag d 12/8

Da vi landede i Australien, var det til en smuk vinterdag – efter australske standarder. Det var solskin og 18-20 grader. Vi fandt frem til vores hostel, som lå i sydneyforstaden Stanmore, og brugte aftenen på at slappe af, og lave spagetti kødsovs i hostelets køkken. Om mandagen tog vi på sightseeing i Sydney, og så det smukke operahus, designet af danskeren Jørgen Utzon.Efter en frisk og våd speedbåds tur i Sydneys flotte fjorde, spiste vi en dejlig midddag med udsigt til operahuset og med store måger som vores bordherrer. Om tirsdagen var planen at vi skulle i Sydneys udendørs aqaurium og zoo, men da vi vågnede var det rystende koldt og det – for at sige det på godt dansk – pissede ned ! Da vi ikke rigtig havde varmt tøj med, ændrede vi planer og tog i biffen og så Bruno og Public Enimies istedet. Imellem filmene blev det også til lidt tøj-shopping og cafebesøg med varm kakao med skumfiduser. Onsdag stod i rejsens tegn. Først fløj vi fra Sydney til Melbourne, og derefter til Kuala Lumpur i Malaysia.
Signe børster tænder på vores værelse...

En aboriginal spiller didgeridoo

En dejlig krammer foran Operahuset

3 måger og Habourbridge

Smukke ting kan man ikke få nok af : Signe & solnedgange

Her nyder vi aftensmad og en varm kop kakao

Vente vente vente - På vej til lufthavnen

Niels med lyst hår - På vej til lufthaven

Niels med mørkt hår - Han fandt en frisør på vej til lufthavnen..

onsdag den 26. august 2009

En beklagelse !

Hej til alle der følger vores blog.
Vi vil gerne undskylde at bloggen har ligget stille længe, men vi da vi har været i områder i verden, hvor internettet ikke er det hurtigste, har det ganske enkelt været umuligt at uploade billeder på bloggen ! Vi har skrevet meget af vores blog, og håber/tror snart vi finder noget hurtigere net, så vi kan få bloggen up-to-date. Vi glæder os til at at fortælle/vise jer om vores oplevelser.
Knus og Kram fra Niels & Signe


fredag den 14. august 2009

Farvel og på gensyn Fiji

Torsdag 6/8

Vores sidste hele dag på øen. Da vi efterhånden var "ret" solbrændte brugte vi formiddagen på at slænge os i hængekøjerne under palmebladenes skygge og læse. Den amerikanske pige Laura havde i flere dage fogæves forsøgt at overtale personalet til at vi skulle lave armånd ud af kokosnødder (da hun havde prøvet det på et tidligere resort), men personalet på resortet havde bare sagt; Ja ja, selvfølgelig – vi gør det senere". Det var et fremragende eksempel på Fiji-time. Efter frokost besluttede vi os derfor for at gå på jagt efter kokosnødder, der havde den passende størelse, for derved at komme personalet lidt i forkøbet. Da Niels var knap så entuasiatisk omkring idéen, medbragte han en fodbold som han jonglerede med istedet. I løbet af et splitsekund blev han omringet af 4 garderhøje fiji-fyre, som alle gav ham hånden, og interreseret spurgte til hans fodboldevner. 2 minutter senere havde han fået nye venner, og alle stod de nu og jonglerede til hinanden. Adskillige fiji-folk fra den nærliggende landsby var nu kommet til resortet, for at deltage i en planlagt volleyballkamp. Niels's nye venner inviterede han derfor med, og han sagde selvfølgelig ja tak. Det skulle vise sig at blive noget af et drama.Niels ville ikke stå tilbage for de garderhøje fiji-drenge, og gav sig 100 %, ved at smide og kaste sig efter hver bold. Lige pludselig gik det galt. I et akrobatisk fald, kunne han pludselig høre et knæk fra sin venstre fod, og en jagende smerte skød op gennem benet. Han kom på benene, kiggede ned, og så sin lilletå sidde ude på siden af foden i en absurd vinkel. Av for s.... Fiji-drengene havde før oplevet dislocated tæer, så de forsøgte at trække den på plads. Det lykkedes dog ikke, men Ema mente den skulle have massage for at hoppe på plads,så i 2 timer fik Niels en meget smertefuld massage på sin, hvad der senere viste sig, brækkede tå. Av for dælen !! Desværre satte det lidt en dæmper på resten af vores aften, der ellers bød på privat romantisk middag på stranden med hummer som forret. Mums. Da vi havde spist, fik vi en fantastisk tale, hvor personalet takkede os for at have valgt at bo på deres resort så længe, og at de håbede vi kom igen - gerne med hele familien............................... !!!! (Tænk over det :-)

Fredag d 7/8-Søndag d 9/8

Vi skulle forlade resortet ved 14-tiden, og det meste af dagen sad vi bare i baren (nej, ingen alkohol) og drak kolde colaer. Personalet var endelig gået med til at lave kokosnødde-armbånds-smykker og det hyggede pigerne sig med det meste af formiddagen, mens Niels og Richard sad i baren og snakkede. Kl. 14 fik vi en fantastisk afskedssang, og det var med tårer i øjnene af vi sagde farvel, og sejlede med katamaranfærgen ind til Nadi igen. Vi havde fået booket en læge over tlf fra færgen, for at få set på Niels's tå. Lægen var optimistisk, men mente alligevel at vi skulle røntgenfotografere den – for at være på den sikre side. Trætte fandt vi frem til vores hotel, 5 km fra lufthavnen. Det var en noget anden oplevelse end at på øerne. Der var dog én rigtig god ting ved hotellet, nemlig en fantastisk massør, som samtidig var super billig. Vi skyndte os at booke et par timers massage on lørdagen.
Lørdag morgen stod vi tidlig op og kørte ind til røntgenundersøgelsen. Det viste sig tåen var brækket ! Det var en streg i regningen, og vi var nervøse for, hvad det ville betyde for resten af vores rejse. "Heldigvis" var tåen brækket på langs, og ikke opad, hvilket ville betyde, at Niels efter kort tid, kunne begynde at gå nogenlunde normalt igen. Selve tåen, ville være helet efter 6-8 uger. Vi tog tilbage på hotellet, og nød eftermiddagen i massørens kyndige hænder. Dejligt !
Søndag morgen stod vi op kl 6. Vores fly afgik kl 9, men sikkerhedstjek tager ikke længe på fiji.....Så vi havde god tid. Klokken 9 lettede vores fly fra Fiji – Farvel og tak Fiji.....for denne gang.

En sidste svømmetur

Et tilfældigt meget vellykket "shot" af Signe

Niels viser Fiji-drengene hvordan man behandler en bold !

Niels & hans nye venner :-)

Hmm.....

Richard demonstrerer sine cirkus-evner med kokosnødder

11 Fiji-drenge og én dansker
Action på volleyballbanen
Den romantiske middag på stranden, Niels er ikke helt på toppen med sin brækkede tå.

Men hyggeligt var det med olielamper, hummer, tæerne i sand og udsigt over stillehavet

Afskedssang - Man blev sgu helt rørt...

Søde Ema gav en kæmpe farvel-krammer

torsdag den 13. august 2009

En uge på Fiji

Fredag den 31/7 - onsdag d 5/8

Dagene på Fiji fløj afsted, og alligevel føltes det som om vi var en evighed i Paradis. Når man står op og absolute ingenting skal er dagene dejligt lange, og det eneste man skal bekymre sig om, er at gå op til morgenmad, frokost og aftensmad når jungletrommerne gjalder. Sådan er livet på Fiji. Ihvertfald når man er her på ferie. En dag for Niels og Signe på Fiji kunne f.eks. lyde således:

8:00 stå op
8:15 Spise morgermad
9:00 Står valget mellem
Ligge på stranden og læse, snorkle i den smukke lagune, eller tage på en af de ture som resortet tilbyder.(F.eks bådtur mellem de mange småøer, på jagt efter Mantarays eller en tur til landsbyen på øen)
12:30 Frokost
13:00 Står valget mellem: at ligge på stranden og læse eller snorkle , Sidde i baren og drikke en lille pind i øret, mens man nyder den smukke udsigt og det søde personale, eller være aktiv og hike en tur ind i junglen.
15:30 Eftermiddagsthe og hjemmebagt KAGE :-D
16:00 Valget står mellem; ligge på stranden og læse eller snokle, eller eftermiddags aktivitet med personalet som kunne være: kurvefletning af palmeblade, spydkast (hvor vinderen får en cocktail), volleyball eller en tur i lagunen med kayak som var til fri afbenyttelse.
17:30-18:30 HAPPY HOUR i baren !! :-D halv pris på Fijiøl og udvalgte drinks ;-) Et andet højdepunkt ved happy hour var udsigten til en fantastisk solnedgang over stillehavet, med en iskold drink i hånden :-)
19:00 Aftensmad, hvorefter man hyggede med de andre gæster i baren. Den stod på kortspil, korttricks, og ganske ualmindelig megen hygge og rejsesnak :)
21:00 Sengetid – Gaaab (Ja, man KUNNE ikke holde øjnene åbne længere, og man sov fantastisk i sin bure, mens man kunne høre bølgerne slå ind på stranden lige ude foran, og chikaderne i det fjerne)

I løbet af ugen prøvede vi flere af turene, vi så desværre ikke mantarays, men vi fik set Nemo :) Om søndagen var vi til gudstjeneste i den lille landsby, og hold da op Fiji-folk kan synge, det var imponerende at se/høre. Landsbyen var meget fattig og vi gav en donation til både kirken og skolen hvilket blev modtaget med glæde. Børnene i byen stillede velvilligt op til foto-shot, det var de vilde med, og fik os til at love, at vi sendte et par billeder til dem, når vi var vel hjemme igen til at få billederne fremkaldt. Undervejs fik Signe brugt sin sygeplejeekspertise, da Rachel, som var vores rundviser, faldt i et hul og slog sin fod til blods. Fattigdommen var så stor at der ikke var plaster og forbinding til stede i landsbyen, og vi fik derfor god brug for det medbragte first-aid kit, som velvilligt var doneret af mormor Birthe :-)

Da resortet var så lille som det var (12 bures, som aldrig var fyldt helt op), opfordrede personalet gæsterne til at finde sammen og hygge sig, bla. ved at sætte 4 gæster sammen ved spisetiderne. Det var en super idé. Under vores 8 dage på resortet mødte vi mange utroligt søde mennesker, som vi håber at holde kontakt til efter vores rejse. Bla. Mødte vi det spansk/fransk par; Francis og Giselle, begge 32, som var meget berejste, og vi udvekslede mange rejsehistorier og kulturforskelle over hyggelige drinks og kølige øl. Det par vi nok klikkede bedst med var det amerikanske par, hvor manden Richard var imigreret fra Irland for år tilbage, og hans søde kone Laura, var skolelærer i Santa Cruz ved San Francisco.Begge var 30. Oprindeligt havde de booket en nat på resortet, men endte med at bo der 5. Senere gav de udtryk for at en af grundene til de havde forlænget deres ophold, var at de simpelthen hyggede sig sådan, i vores selskab. Hver aften fik vi lidt til ganen, mens kortene blev blandet og vi spillede shithead og røvhul. Da vi rejste fra øen, rejste de også videre – der var ingen grund til at blive :-) Inden vi skiltes med dem, blev der udvekslet telefonnumre og emails, og vi fik en invitation til at komme og besøge dem i Santa Cruz, næste gang vi skal til USA. Vi mødte også en sød irsk pige; Claire, som Signe endte med at blive rigtig gode veninder med. Så gode at de flere aftener sad og småmobbede Niels, og kaldte han en Little girl, når han bestilte orange cocktails. Vi mødte mange søde mennesker, samt personalet på resortet, som helt sikkert var med til gøre vores ophold på Fiji, fantastisk og mindeværdigt. Vi vender tilbage til Fiji – det er sikkert !

En slentretur hen ad stranden...

Niels chiller i "palme-hængekøje-gyngen"

Hygge med de lokale - Kava-time. I midten ses karet som kavaen skænkes fra.

Resortets ejer havde mange gode historier - Bla fortalte han at Kava tideligere kun var forbeholt store høvdinge...

Kort-slænget - Fra venstre: Claire, Signe, Richard, pige fra californien. Fra Højre: Niels, Laura, fyr fra Tyskland

Er det en fisk, er det en haj, nej det er Niels der snorkler - IGEN

Kurvefletning ud af palmeblade. Alle dele fra palmen blev brugt til noget nyttigt.

Sana knækker kokosnød - Fiji-style

Signe nyder solnedgangen i hængekøjen.

En anden solnedgang blev nydt på stranden.. der var mange af dem

På jagt efter mantarays...

Fiji-drengene spiller musik til vores frokost..

Receptionsbygningen - Welcome home :-D

Caught in the moment - Signe

Vores aftenmad tilberedes i jorden

Og her spiller Fiji-drengene musik til vores fantastiske aftensmad
Disse drinks var en af grundene til at Niels bliv kaldt en "Little Girl" af Claire & Signe :-D Men gode var de sgu..

Francis og Giselle, det fransk/spanske par - Vi hyggede os altid lidt i bareninden sengetid..

Niels får sig en snak med mini...

Til gudstjeneste søndag formiddag i landsbyen...

Vores rundviser Rachel og hendes kusine Kala

Kala, Rachel, og Signe der holder en lille dejlig tyk bebs :-)

Niels & Mini

Signe nyder at solbade på stranden
Made by Signe :-D