Efter en 12 timer bustur, var vi rigtig godt møre og rigtig godt trætte. Vi hoppede af i midtbyen, og prajede en taxa til det hotel, vi havde booket på forhånd fra Cambodja. Vores første indtryk af byen var ikke godt – Havde vi synes Kuala Lumpur var trafikkeret, var det intet imod denne by ! Ufatteligt smalle veje, kombineret med en overflod af biler, scooter og fodgængere på afveje, gjorde turen til et nervepirrende helvede. Det er derfor heller ikke uden grund, at Vietnam har verdens absolute største drabstal i trafikken – Det må ganske enkelt gå galt. Galt gik det dog ikke denne gang, og taxaen nåede frem til det hotel, som på flere internetsider havde fået gode reviews. En halv time senere fattede vi simpelthen ikke hvorfor ! Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var nærmest umuligt, da receptionisten nærmest ikke fattede et eneste engelsk ord ! Det skal man jo bare tage som en oplevelse, men da vi blev vist op til vores værelse, kunne vi konstatere at de billeder vi havde set af værelserne, måtte have været taget tilbage i 1990'erne. Stedet var ved at rådne op ! Da vi trådte ud på badeværelse, og tændte lyset, blev vi mødt af en af de faste beboere; En gigantisk kakkelak, som blev lige så rædselsslagen over at se os, som vi blev af at se den ! Den spænende det bedste den havde lært over Signes fødder, hun hoppede, som havde hun hoppet på trampolin, og stak i et kæmpe hyl, og flygtede ind i soveværelset, kakkelakken ind under et kæmpe hul under badekaret. Så var scenen ligesom sat ! Inde i soveværelset forsøgte mug overalt, at kæmpe sig vej ud gennem tapetet, malingen skallede, og sengene var beskidte! Vi flygtede ud på gaden igen, efter forgæves at have forsøgt at forklare receptionisten hvorfor. Her stod vi så, dødtrætte, svedige, og på nippet til at græde. Vi tog en hurtigt beslutning og prajede en taxa hen til det nærmeste 5-stjernede hotel. Park Royal Hotel, var lige så fornemt, som navnet antydede, men 450 kr for en suite på dette hotel, var et røverkøb – vi trængte bare til noget rent og blødt at sove i. Det var alle pengene værd, og man blev opvartet i hoved og r.. ! Efter en rigtig god nats søvn, kørte vi til lufthaven for at hoppe på vores fly til Danang, og derfra med taxa videre til Hoi An.
torsdag den 10. september 2009
Ho Chi Minh City - Saigon
Fredag d 21/8-Lørdag d 22/8
Efter en 12 timer bustur, var vi rigtig godt møre og rigtig godt trætte. Vi hoppede af i midtbyen, og prajede en taxa til det hotel, vi havde booket på forhånd fra Cambodja. Vores første indtryk af byen var ikke godt – Havde vi synes Kuala Lumpur var trafikkeret, var det intet imod denne by ! Ufatteligt smalle veje, kombineret med en overflod af biler, scooter og fodgængere på afveje, gjorde turen til et nervepirrende helvede. Det er derfor heller ikke uden grund, at Vietnam har verdens absolute største drabstal i trafikken – Det må ganske enkelt gå galt. Galt gik det dog ikke denne gang, og taxaen nåede frem til det hotel, som på flere internetsider havde fået gode reviews. En halv time senere fattede vi simpelthen ikke hvorfor ! Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var nærmest umuligt, da receptionisten nærmest ikke fattede et eneste engelsk ord ! Det skal man jo bare tage som en oplevelse, men da vi blev vist op til vores værelse, kunne vi konstatere at de billeder vi havde set af værelserne, måtte have været taget tilbage i 1990'erne. Stedet var ved at rådne op ! Da vi trådte ud på badeværelse, og tændte lyset, blev vi mødt af en af de faste beboere; En gigantisk kakkelak, som blev lige så rædselsslagen over at se os, som vi blev af at se den ! Den spænende det bedste den havde lært over Signes fødder, hun hoppede, som havde hun hoppet på trampolin, og stak i et kæmpe hyl, og flygtede ind i soveværelset, kakkelakken ind under et kæmpe hul under badekaret. Så var scenen ligesom sat ! Inde i soveværelset forsøgte mug overalt, at kæmpe sig vej ud gennem tapetet, malingen skallede, og sengene var beskidte! Vi flygtede ud på gaden igen, efter forgæves at have forsøgt at forklare receptionisten hvorfor. Her stod vi så, dødtrætte, svedige, og på nippet til at græde. Vi tog en hurtigt beslutning og prajede en taxa hen til det nærmeste 5-stjernede hotel. Park Royal Hotel, var lige så fornemt, som navnet antydede, men 450 kr for en suite på dette hotel, var et røverkøb – vi trængte bare til noget rent og blødt at sove i. Det var alle pengene værd, og man blev opvartet i hoved og r.. ! Efter en rigtig god nats søvn, kørte vi til lufthaven for at hoppe på vores fly til Danang, og derfra med taxa videre til Hoi An.
Efter en 12 timer bustur, var vi rigtig godt møre og rigtig godt trætte. Vi hoppede af i midtbyen, og prajede en taxa til det hotel, vi havde booket på forhånd fra Cambodja. Vores første indtryk af byen var ikke godt – Havde vi synes Kuala Lumpur var trafikkeret, var det intet imod denne by ! Ufatteligt smalle veje, kombineret med en overflod af biler, scooter og fodgængere på afveje, gjorde turen til et nervepirrende helvede. Det er derfor heller ikke uden grund, at Vietnam har verdens absolute største drabstal i trafikken – Det må ganske enkelt gå galt. Galt gik det dog ikke denne gang, og taxaen nåede frem til det hotel, som på flere internetsider havde fået gode reviews. En halv time senere fattede vi simpelthen ikke hvorfor ! Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var nærmest umuligt, da receptionisten nærmest ikke fattede et eneste engelsk ord ! Det skal man jo bare tage som en oplevelse, men da vi blev vist op til vores værelse, kunne vi konstatere at de billeder vi havde set af værelserne, måtte have været taget tilbage i 1990'erne. Stedet var ved at rådne op ! Da vi trådte ud på badeværelse, og tændte lyset, blev vi mødt af en af de faste beboere; En gigantisk kakkelak, som blev lige så rædselsslagen over at se os, som vi blev af at se den ! Den spænende det bedste den havde lært over Signes fødder, hun hoppede, som havde hun hoppet på trampolin, og stak i et kæmpe hyl, og flygtede ind i soveværelset, kakkelakken ind under et kæmpe hul under badekaret. Så var scenen ligesom sat ! Inde i soveværelset forsøgte mug overalt, at kæmpe sig vej ud gennem tapetet, malingen skallede, og sengene var beskidte! Vi flygtede ud på gaden igen, efter forgæves at have forsøgt at forklare receptionisten hvorfor. Her stod vi så, dødtrætte, svedige, og på nippet til at græde. Vi tog en hurtigt beslutning og prajede en taxa hen til det nærmeste 5-stjernede hotel. Park Royal Hotel, var lige så fornemt, som navnet antydede, men 450 kr for en suite på dette hotel, var et røverkøb – vi trængte bare til noget rent og blødt at sove i. Det var alle pengene værd, og man blev opvartet i hoved og r.. ! Efter en rigtig god nats søvn, kørte vi til lufthaven for at hoppe på vores fly til Danang, og derfra med taxa videre til Hoi An.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Hej I to. Skal da lige love for at der er gang i oplevelserne. Det er dejligt at læse, at I ikke har mistet fortællelysten undervejs - til glæde for alle os, der må følge eventyrene på afstand. Det er nu også spændende, for I er gode til at beskrive de fantastiske ting, I ser..
SvarSletKnus og Kh
Helle/mor