Bryce Canyon

Lørdag d 11/7

Vi begav os på vej mod Bryce Canyon National Park. Inden vi nåede frem holdt vi frokostpause i en hyggelig lille by. Her fik vi den, til dato, bedste sandwich vi endnu har fået. Serveret af den flinkeste, sødeste mand, som vi havde mistænkt for at være en smule ude af skabet :-) Kort før indgangen til parken, spottede vi et mindre museum, med levende dyr udenfor. Det så spændende ud, og vi kørte derind. Det viste sig at være et museum med udstoppede dyr fra egnen. Entreprisen var lav, så vi betalte og gik ind. Det viste sig at være en god idé. Museet var super spændende, med flotte udstillinger af mange dyr, som vi slet ikke anede, var en del af USAs åbenbart gigantiske dyreliv. Ejerne var et ældre par - en hollandsk mand og hans amerikanske kone. Vi faldt hurtigt i snak med dem, og fik adskillige gode råd om, hvor de flotteste steder i området var. Da vi havde fodret museets tamme dyr, nævnte vi at vi gerne ville opleve bryce canyon på hest. Ejeren af museet skyndte sig derfor, flink som han var, at ringe til den ranch i Bryce, som arrangerede hesteture i parken. Der var 20 minutter til turene startede og vi var 15 km derfra !! Det mente ranchen ikke vi kunne nå, men ejeren inisterede og sagde: "jojo, de er lige oppe ved mig, jeg sender dem afsted med det samme, de er der 10 minutter før tid, mindst !!" Vi takkede ham mange gange, og spænede grinende ud af døren og ud til bilen. Mercedes'en fik lidt gas, og 2 minutter før turene startede holdte vi på p-pladsen foran Ranchen. I alt hast, hoppede vi ud af bilen og løb alt hvad vi kunne ned mod indhegningen med hestene. I skyndingen havde vi glemt at, klip klappere nok ikke er det smarteste fodtøj at ride i :-D Signe fik "the kid" og Niels "The man" og ridde på, og ud i den ufatteligt smukke park red vi. Ned af stejle, smalle stier, som bugtede sig mellem kaktuser og de utroligt smukke klipper og pedistaler. Udsigten fra toppen var fantastisk, og det var en vild oplevelse at komme ned midt i det hele – og så på hesteryg. Det var 2 forholdvis rolige heste vi havde fået, Signe red foran Niels, som var bagerst i flokken. Vi var enige om at Signes hest – "the kid" havde et gas-leaking problem – den lukkede konstant "gas" lige op i hovedet på Niels og "the man" ! :-D 2 timer og en super oplevelse senere, var vi tilbage på ranchen. Da vi hoppede af hesten, og skulle op til vores bil, var det umuligt at gå normalt, man gik simpelthen som havde vi pludselig fået hjulben – benene helt ud til siden. Vi kørte til flere smukke udsigtpunkter og tog billeder, og begav os derefter på jagt efter et billigt motel. Det viste sig at være umuligt at opspore i parken, så vi kørte derfor videre. Adskillige små byer, med moteller blev passeret inden vi endte i Torrey, en by 125 km fra Bryce Canyon National park. Her fandt vi et billigt, hyggeligt motel, med en fantastisk udsigt over Utah's røde Canyonland.