Mandag d 6/7
Så var det farvel til Yosemite og vores hyggelige, romantiske "Chicken coop". Vi spiste vores sidste fantastiske morgenmad i Willies selskab - Diana var på arbejde. Willie havde flere gode råd, om sights og køreruter på vores videre færden, og dem tog vi gladeligt til os. Da vi ved at pakke bilen med vores ting, kom Willie løbende og spurgte om vi ville skrive i deres gæstebog. Da det var gjort, fik vi syn for amerikanernes åbenhed. Willie hentede en flaske californisk rødvin til os, og fortalte os hvor utrolig glade de var for at vi havde boet hos dem. Oveni følte de sig meget priviligeret over at være en del af vores jordomrejse, og han ønskede os en forsat rigtig god rejse. Glade og en smule overraskede sagde vi pænt farvel, og Willie sagde med et smil; "Nu skal I ikke lige reklamere med på Tripadvisor, at vi giver rødvin ud til gæster, da det ikke er noget vi normalt gør".
Så tog vi den smukke "Scenic route" over Tioga passet, der bugtede sig mellem bjergene østpå ud af Yosemite - På vej mod Higway 395, som løber fra Nord til syd, ned mod Mojaveørkenen. Små 4 timer senere nåede vi den lille by; Lee Vining som ligger ved saltsøen Mono Lake. Efter en elendig frokost på en skod-diner, hvor vi nægtede at give drikkepenge, satte vi kursen mod ørkenbyen Lone Pine mod syd, som var dagens mål. Higway 395 er stortset lige som en lineal, og med autopiloten på 75 miles gik de 250 km nemt og hurtigt. Undervejs var det tydeligt at se hvordan landskabet skiftede fra det grønne og frodige vi kendte fra Yosemite, til goldt og tørt ørkenlandskab. Da vi trillede ind på parkeringspladsen på "The Trail Motel", stod temperaturmåleren på imponerende 104 grader F. (40 grader) og vi skyndte os derfor i poolen. Efter endnu en gang subway, gik vi i seng med airconditionen på fuld knald :-)
lørdag den 11. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)





Ingen kommentarer:
Send en kommentar