Torsdag d 30/7
Efter 11 timers flyvning tværs over stillehavet, landede vi på Fiji kl 5 om morgenen. Undervejs forsvandt onsdag ud i den klare blå Fiji-luft. Det der helt præcist skete, var at vi krydsede den internationale datolinie undervej, og vups; væk var onsdag. Efter en kort paskontrol, gik vi ud i den intime lille lufthavn, og blev mødt af et syngende Fiji-kor. Overalt var der søde, imødekommende fiji-folk, som alle spurgte om vi havde brug for hjælp. Vores typiske europæiske skepsis, gjorde at vi straks blev mistænksomme mod den megen venlighed. Langsomt gik det dog op for os, at Fiji'erne virkelig bare ønskede at vi skulle få den bedst mulige start på vores fiji-eventyr. En ældre fiji-dame henvendte sig til os, og spurgte hvilket resort vi skulle til. Vi viste vores håndskrevne lap til hende, og vi blev vist ind på et lille kontor, tilhørende Awesome adventures. Der blev vi mødt af en smilende Fiji-mand, med en meget afslappet attitude, som bad os om ad sidde ned. Der sad vi så lidt og smilede til hinanden. Han spurgte til vores flyvetur, og om hvor vi kom fra. Efter lidt behageligt snik snak, slog han så endelig op i et katalog, og fandt frem til, at vi skulle med "The Yasawa flyer", en katamaranfærge, som afgik kl 8:30 fra Danarau Havn. For at komme til havnen skulle vi med en gul shuttle bus, som var gratis, og afgik et sted mellem kl 7:15 og 7:30 fra et stoppested et eller andet sted uden for lufthavnen.Da vi spurgte til hvor, smilede han og pegede mod en busholdeplads udenfor. I går bare i den retning, så kommer i til det, efter 5 minutters gang i Fiji-tempo. Vi sad 5 europæiske turister på kontoret. Alle kiggede vi forundrede på hinanden, denne afslappede mentalitet var fantastisk, men meget anderledes end vi var vant til hjemmefra. Det var som Fiji'ernes tilgang til livet bedst kunne beskrives som; Hvad vi ikke når idag, når vi nok imorgen.
Kl 7:40......(:-D) blev vi hentet af en skrammelbunke af en bus, som med garanti ville dumpe et dansk syn. Bussen var fyldt godt op med lokale, som alle nikkede, smilede og sagde "Bula"(Fiji'sk hilsen – både goddag og farvel) til os. Det blev en meget nervepirrende tur, mest fordi bussen rystede og hostede, og buschaufføren konstant lavede vilde undvigningsmanøvre uden om fodgængere og vejskilte. Langs vejen så vi glade lokale, enten på vej til skole, eller til arbejde. Vi kørte gennem flere hyggelige landsbyer, som alle lå som små pletter i junglelandskabet. Der var så frodigt og grønt overalt, og vi sad bare og måbede og sugede indtryk til os. Vi ankom til havnen, købte kaffe, croissant og en billet til færgen, og gik så ombord på det øverste dæk, som var udkigsdækket. Foran os lå en 3 timers bådtur, gennem det ufatteligt smukke og eksotiske fiji'ske ørige. Katamaranfærgen skulle forbi 6 resorter inden vi nåede vores; Boutaira resort. Dette resort blev først booket 4 dage, før vores ankomst til Fiji, da vores førstevalg, Octopus, åbenbart havde misset vores reservation og nu var fuldt booket ud. Så med andre ord var vi meget usikre på hvad vi havde booket. Vi håbede bare det var halvt så dejligt som det smukke, og lidt poshy, Octopus resort.
På færgeturen sejlede vi forbi den ene smukke palmeø, efter den anden. Omkring øerne var vandet turkisblåt, og fyldt med flotte rev. Det var virkelig om at være midt i et eksotisk postkort. Efter 2½ times sejllads kom vi til octopus resort, og vi kiggede længselfuldt, og lidt bitre, mod den smukke lagune og den flotte strand. Her skulle vi have boet. Efter lidt surmulen ankom vi så til lagunen hvor Butaira Resort lå. Lagunen var den smukkeste vi endnu havde set. Sandet var kridhvidt, og langs strandkanten svejede store palmer i den varme tropevind. Vandet som dovent slog op på stranden var turkisblåt og samtidig krystalklart. Vi var ankommet til Paradis. Inde på stranden blev vi mødt af et syngende Fiji-kor og vores værtinde Ema, som gav alle gæsterne (3 par) blomsterkranse om halsen og ønskede os velkommen hjem :-D .
Efter en kort velkomstdrink, blev vi vist ned til vores bure, en lille hytte som lå et stenkast fra stranden. Wow. Udsigten fra vores verande var den smukke lagune, og mellem palmerne, var der hængt hængekøjer op til fri benyttelse. Det var ubeskrivligt pludselig at stå her i paradis. Midt i noget SÅ forskelligt fra det danske landskab og klima. Det var slet ikke til at forstå at vi havde betalt SÅ få penge, for en beachfront bure, på den lækreste strand og med den smukkeste udsigt. Resortet var lille og intimt, der var kun 12 "bures", og inden vi ankom havde der kun boet et norsk par på hele resortet. Personalet var det sødste, mest imødekommende man kunne forestille sig, altid smilende, hilsende og interreseret når man snakkede med dem. Det første vi gjorde var at smide vores ting ind i vores bure, putte badetøjet på, leje snorkeludstyr og springe i det klare varme vand. 1 meter fra strandkanten, vrimlede det med farverige fisk overalt. I et par timer snorklede vi bare rundt og nød livet og så på den fantastiske farverige verden under underfladen. Overalt var der koraller i massevis.
Da klokken blev 1, gjaldede der jungletrommer ud over lagunen. Nu var det tid til frokost. Den bestod af masser af frisk frugt og en lækker fisk, og klokken 3 var der afternoon the, med hjemmelavet kage, og friskbrygget the og kaffe. Eftermiddagen bruge vi på stranden, Signe faldt i søvn i hængekøjen, og Niels snorklede bare rundt på livet løs, og så flere fisk, end nogensinde før. Fordi resortet var så lille og intimt, havde man stort set hele stranden og lagunen for sig selv. Det var fantastisk. Efter en lækker aftensmad, var vi grundet jetlag og en lang rejse meget trætte og gik tidligt i seng. Senere fandt vi ud af, at det gør man på Fiji. Når klokken er 9 om aftenen, kan man ganske enkelt ikke holde sig vågen længere. Inden vi gik i seng blev vi dog budt på Kava af vores værtinde Ema. Kava er en fiji'sk drik, som gør en afslappet og søvnig. Der er meget tradition forbundet med den, og inden man drikker klapper man 3 gang og siger Bula. Vi gik i seng meget afslappede og lykkelige over at være i paradis. ´
Efter 11 timers flyvning tværs over stillehavet, landede vi på Fiji kl 5 om morgenen. Undervejs forsvandt onsdag ud i den klare blå Fiji-luft. Det der helt præcist skete, var at vi krydsede den internationale datolinie undervej, og vups; væk var onsdag. Efter en kort paskontrol, gik vi ud i den intime lille lufthavn, og blev mødt af et syngende Fiji-kor. Overalt var der søde, imødekommende fiji-folk, som alle spurgte om vi havde brug for hjælp. Vores typiske europæiske skepsis, gjorde at vi straks blev mistænksomme mod den megen venlighed. Langsomt gik det dog op for os, at Fiji'erne virkelig bare ønskede at vi skulle få den bedst mulige start på vores fiji-eventyr. En ældre fiji-dame henvendte sig til os, og spurgte hvilket resort vi skulle til. Vi viste vores håndskrevne lap til hende, og vi blev vist ind på et lille kontor, tilhørende Awesome adventures. Der blev vi mødt af en smilende Fiji-mand, med en meget afslappet attitude, som bad os om ad sidde ned. Der sad vi så lidt og smilede til hinanden. Han spurgte til vores flyvetur, og om hvor vi kom fra. Efter lidt behageligt snik snak, slog han så endelig op i et katalog, og fandt frem til, at vi skulle med "The Yasawa flyer", en katamaranfærge, som afgik kl 8:30 fra Danarau Havn. For at komme til havnen skulle vi med en gul shuttle bus, som var gratis, og afgik et sted mellem kl 7:15 og 7:30 fra et stoppested et eller andet sted uden for lufthavnen.Da vi spurgte til hvor, smilede han og pegede mod en busholdeplads udenfor. I går bare i den retning, så kommer i til det, efter 5 minutters gang i Fiji-tempo. Vi sad 5 europæiske turister på kontoret. Alle kiggede vi forundrede på hinanden, denne afslappede mentalitet var fantastisk, men meget anderledes end vi var vant til hjemmefra. Det var som Fiji'ernes tilgang til livet bedst kunne beskrives som; Hvad vi ikke når idag, når vi nok imorgen.
Kl 7:40......(:-D) blev vi hentet af en skrammelbunke af en bus, som med garanti ville dumpe et dansk syn. Bussen var fyldt godt op med lokale, som alle nikkede, smilede og sagde "Bula"(Fiji'sk hilsen – både goddag og farvel) til os. Det blev en meget nervepirrende tur, mest fordi bussen rystede og hostede, og buschaufføren konstant lavede vilde undvigningsmanøvre uden om fodgængere og vejskilte. Langs vejen så vi glade lokale, enten på vej til skole, eller til arbejde. Vi kørte gennem flere hyggelige landsbyer, som alle lå som små pletter i junglelandskabet. Der var så frodigt og grønt overalt, og vi sad bare og måbede og sugede indtryk til os. Vi ankom til havnen, købte kaffe, croissant og en billet til færgen, og gik så ombord på det øverste dæk, som var udkigsdækket. Foran os lå en 3 timers bådtur, gennem det ufatteligt smukke og eksotiske fiji'ske ørige. Katamaranfærgen skulle forbi 6 resorter inden vi nåede vores; Boutaira resort. Dette resort blev først booket 4 dage, før vores ankomst til Fiji, da vores førstevalg, Octopus, åbenbart havde misset vores reservation og nu var fuldt booket ud. Så med andre ord var vi meget usikre på hvad vi havde booket. Vi håbede bare det var halvt så dejligt som det smukke, og lidt poshy, Octopus resort.
På færgeturen sejlede vi forbi den ene smukke palmeø, efter den anden. Omkring øerne var vandet turkisblåt, og fyldt med flotte rev. Det var virkelig om at være midt i et eksotisk postkort. Efter 2½ times sejllads kom vi til octopus resort, og vi kiggede længselfuldt, og lidt bitre, mod den smukke lagune og den flotte strand. Her skulle vi have boet. Efter lidt surmulen ankom vi så til lagunen hvor Butaira Resort lå. Lagunen var den smukkeste vi endnu havde set. Sandet var kridhvidt, og langs strandkanten svejede store palmer i den varme tropevind. Vandet som dovent slog op på stranden var turkisblåt og samtidig krystalklart. Vi var ankommet til Paradis. Inde på stranden blev vi mødt af et syngende Fiji-kor og vores værtinde Ema, som gav alle gæsterne (3 par) blomsterkranse om halsen og ønskede os velkommen hjem :-D .
Efter en kort velkomstdrink, blev vi vist ned til vores bure, en lille hytte som lå et stenkast fra stranden. Wow. Udsigten fra vores verande var den smukke lagune, og mellem palmerne, var der hængt hængekøjer op til fri benyttelse. Det var ubeskrivligt pludselig at stå her i paradis. Midt i noget SÅ forskelligt fra det danske landskab og klima. Det var slet ikke til at forstå at vi havde betalt SÅ få penge, for en beachfront bure, på den lækreste strand og med den smukkeste udsigt. Resortet var lille og intimt, der var kun 12 "bures", og inden vi ankom havde der kun boet et norsk par på hele resortet. Personalet var det sødste, mest imødekommende man kunne forestille sig, altid smilende, hilsende og interreseret når man snakkede med dem. Det første vi gjorde var at smide vores ting ind i vores bure, putte badetøjet på, leje snorkeludstyr og springe i det klare varme vand. 1 meter fra strandkanten, vrimlede det med farverige fisk overalt. I et par timer snorklede vi bare rundt og nød livet og så på den fantastiske farverige verden under underfladen. Overalt var der koraller i massevis.
Da klokken blev 1, gjaldede der jungletrommer ud over lagunen. Nu var det tid til frokost. Den bestod af masser af frisk frugt og en lækker fisk, og klokken 3 var der afternoon the, med hjemmelavet kage, og friskbrygget the og kaffe. Eftermiddagen bruge vi på stranden, Signe faldt i søvn i hængekøjen, og Niels snorklede bare rundt på livet løs, og så flere fisk, end nogensinde før. Fordi resortet var så lille og intimt, havde man stort set hele stranden og lagunen for sig selv. Det var fantastisk. Efter en lækker aftensmad, var vi grundet jetlag og en lang rejse meget trætte og gik tidligt i seng. Senere fandt vi ud af, at det gør man på Fiji. Når klokken er 9 om aftenen, kan man ganske enkelt ikke holde sig vågen længere. Inden vi gik i seng blev vi dog budt på Kava af vores værtinde Ema. Kava er en fiji'sk drik, som gør en afslappet og søvnig. Der er meget tradition forbundet med den, og inden man drikker klapper man 3 gang og siger Bula. Vi gik i seng meget afslappede og lykkelige over at være i paradis. ´
Vores gigantiske Boeing 747
En af de små paradisøer vi så på sejlturen - det er et meget dyrt resort !
Tropelandskab
Vi nærmer os resortet...det ligger gemt mellem palmerne
BULA - Signe bliver modtaget med blomsterkrans af Ema
Så bliver det vist ikke smukkere...et af mange billeder af stranden..
Fijikunst i vores "bure". Malet af lokal blind kunster, som vi drak kava med en af aftenerne.
Vores seng, dekoreret med blomster
Selv badeværelset var dekoreret
Palmer, kokosnødder...
Signe nyder den smukke udsigt
Bliss - Der var så få på resortet, at stranden flere gange var uberørt..
Ingen spor af turister...
Kun Signes spor i sandet..
Vores bure - set fra stranden - altså 3 meter væk :-)
Stranden - set fra vores bure
Niels igang med sin yndlingsbeskæftigelse - Snorkling - eller fish-seeing :-)
Hmm......Hvor er Nemo ??
Restaurenten kan anes mellem palmerne...
Suk hvor lyder det skønt. Ville ønske det var mig, der "parkerede" nogle dage i Paradis. Glæder mig meget til at se alle de øvrige billeder I har skudt!
SvarSletKnus & kh
Mor/Helle