torsdag den 13. august 2009

En uge på Fiji

Fredag den 31/7 - onsdag d 5/8

Dagene på Fiji fløj afsted, og alligevel føltes det som om vi var en evighed i Paradis. Når man står op og absolute ingenting skal er dagene dejligt lange, og det eneste man skal bekymre sig om, er at gå op til morgenmad, frokost og aftensmad når jungletrommerne gjalder. Sådan er livet på Fiji. Ihvertfald når man er her på ferie. En dag for Niels og Signe på Fiji kunne f.eks. lyde således:

8:00 stå op
8:15 Spise morgermad
9:00 Står valget mellem
Ligge på stranden og læse, snorkle i den smukke lagune, eller tage på en af de ture som resortet tilbyder.(F.eks bådtur mellem de mange småøer, på jagt efter Mantarays eller en tur til landsbyen på øen)
12:30 Frokost
13:00 Står valget mellem: at ligge på stranden og læse eller snorkle , Sidde i baren og drikke en lille pind i øret, mens man nyder den smukke udsigt og det søde personale, eller være aktiv og hike en tur ind i junglen.
15:30 Eftermiddagsthe og hjemmebagt KAGE :-D
16:00 Valget står mellem; ligge på stranden og læse eller snokle, eller eftermiddags aktivitet med personalet som kunne være: kurvefletning af palmeblade, spydkast (hvor vinderen får en cocktail), volleyball eller en tur i lagunen med kayak som var til fri afbenyttelse.
17:30-18:30 HAPPY HOUR i baren !! :-D halv pris på Fijiøl og udvalgte drinks ;-) Et andet højdepunkt ved happy hour var udsigten til en fantastisk solnedgang over stillehavet, med en iskold drink i hånden :-)
19:00 Aftensmad, hvorefter man hyggede med de andre gæster i baren. Den stod på kortspil, korttricks, og ganske ualmindelig megen hygge og rejsesnak :)
21:00 Sengetid – Gaaab (Ja, man KUNNE ikke holde øjnene åbne længere, og man sov fantastisk i sin bure, mens man kunne høre bølgerne slå ind på stranden lige ude foran, og chikaderne i det fjerne)

I løbet af ugen prøvede vi flere af turene, vi så desværre ikke mantarays, men vi fik set Nemo :) Om søndagen var vi til gudstjeneste i den lille landsby, og hold da op Fiji-folk kan synge, det var imponerende at se/høre. Landsbyen var meget fattig og vi gav en donation til både kirken og skolen hvilket blev modtaget med glæde. Børnene i byen stillede velvilligt op til foto-shot, det var de vilde med, og fik os til at love, at vi sendte et par billeder til dem, når vi var vel hjemme igen til at få billederne fremkaldt. Undervejs fik Signe brugt sin sygeplejeekspertise, da Rachel, som var vores rundviser, faldt i et hul og slog sin fod til blods. Fattigdommen var så stor at der ikke var plaster og forbinding til stede i landsbyen, og vi fik derfor god brug for det medbragte first-aid kit, som velvilligt var doneret af mormor Birthe :-)

Da resortet var så lille som det var (12 bures, som aldrig var fyldt helt op), opfordrede personalet gæsterne til at finde sammen og hygge sig, bla. ved at sætte 4 gæster sammen ved spisetiderne. Det var en super idé. Under vores 8 dage på resortet mødte vi mange utroligt søde mennesker, som vi håber at holde kontakt til efter vores rejse. Bla. Mødte vi det spansk/fransk par; Francis og Giselle, begge 32, som var meget berejste, og vi udvekslede mange rejsehistorier og kulturforskelle over hyggelige drinks og kølige øl. Det par vi nok klikkede bedst med var det amerikanske par, hvor manden Richard var imigreret fra Irland for år tilbage, og hans søde kone Laura, var skolelærer i Santa Cruz ved San Francisco.Begge var 30. Oprindeligt havde de booket en nat på resortet, men endte med at bo der 5. Senere gav de udtryk for at en af grundene til de havde forlænget deres ophold, var at de simpelthen hyggede sig sådan, i vores selskab. Hver aften fik vi lidt til ganen, mens kortene blev blandet og vi spillede shithead og røvhul. Da vi rejste fra øen, rejste de også videre – der var ingen grund til at blive :-) Inden vi skiltes med dem, blev der udvekslet telefonnumre og emails, og vi fik en invitation til at komme og besøge dem i Santa Cruz, næste gang vi skal til USA. Vi mødte også en sød irsk pige; Claire, som Signe endte med at blive rigtig gode veninder med. Så gode at de flere aftener sad og småmobbede Niels, og kaldte han en Little girl, når han bestilte orange cocktails. Vi mødte mange søde mennesker, samt personalet på resortet, som helt sikkert var med til gøre vores ophold på Fiji, fantastisk og mindeværdigt. Vi vender tilbage til Fiji – det er sikkert !

En slentretur hen ad stranden...

Niels chiller i "palme-hængekøje-gyngen"

Hygge med de lokale - Kava-time. I midten ses karet som kavaen skænkes fra.

Resortets ejer havde mange gode historier - Bla fortalte han at Kava tideligere kun var forbeholt store høvdinge...

Kort-slænget - Fra venstre: Claire, Signe, Richard, pige fra californien. Fra Højre: Niels, Laura, fyr fra Tyskland

Er det en fisk, er det en haj, nej det er Niels der snorkler - IGEN

Kurvefletning ud af palmeblade. Alle dele fra palmen blev brugt til noget nyttigt.

Sana knækker kokosnød - Fiji-style

Signe nyder solnedgangen i hængekøjen.

En anden solnedgang blev nydt på stranden.. der var mange af dem

På jagt efter mantarays...

Fiji-drengene spiller musik til vores frokost..

Receptionsbygningen - Welcome home :-D

Caught in the moment - Signe

Vores aftenmad tilberedes i jorden

Og her spiller Fiji-drengene musik til vores fantastiske aftensmad
Disse drinks var en af grundene til at Niels bliv kaldt en "Little Girl" af Claire & Signe :-D Men gode var de sgu..

Francis og Giselle, det fransk/spanske par - Vi hyggede os altid lidt i bareninden sengetid..

Niels får sig en snak med mini...

Til gudstjeneste søndag formiddag i landsbyen...

Vores rundviser Rachel og hendes kusine Kala

Kala, Rachel, og Signe der holder en lille dejlig tyk bebs :-)

Niels & Mini

Signe nyder at solbade på stranden
Made by Signe :-D

1 kommentar:

  1. Jeg kan godt forstå, at I er faldet pladask for Fidji. Hvor lyder det dog dejligt. Det er altid spændende at møde andre rejsende og knytte nye kontakter.
    Det er fantastisk flotte billeder, I har taget - med endnu flere historier i. Glæder mig til at se jer få en personlig bog ud af alle jeres mange oplevelser, som jo langtfra er indfanget alle endnu...
    Fortsat god vind - I to.
    Knus og Kh
    Helle /mor

    SvarSlet